Seneste nyt om

WizeFloor

Ny Sensory Path app tilgængelig

Vi er glade for at kunne frigive en opdatering til WizeFloor i dag med vores nye app, Sensory Path, samt en lang række andre forbedringer.

Sensory Path

Sensory Path

Målet med Sensory Path er at hjælpe børn til at slappe af og koncentrere sig i klasseværelset. Børnene følger en sti fra start til mål og skal undervejs klare forskellige forhindringer såsom at hoppe over huller og tusindben, rotere om sig selv, gå sidelæns og meget mere. Stien fuldføres ved at følge en langsom skildpadde og afsluttes med en glad animation. Der er forskellige indstillingsmuligheder i redigeringsmenuen, hvor man kan ændre forhindringerne på stien. Prøv appen her (kræver login).

Appen er gratis og frit tilgængelig for alle kunder med et aktivt abonnement. Den er udviklet i samarbejde med vores japanske partner, Relax’Creation.

Andet

Vi har også forbedret de øvrige apps:

  • Gulvtastatur er tilgængelig til WizeFloor GO og er forbedret på alle platforme
  • Pong har fået nye startknapper og målanimation
  • Kategorier tillader hurtigere valg af svar og har fået nyt udseende
  • Ny lydoptager i redigeringsmenuen, der virker direkte i Safari på nyere iPads
  • Nye aktivitetssøjlediagrammer, der gør det nemmere at få vist de mest populære spil pr. måned
  • Ny placering af menuknap på WizeFloor GO øverst i midten af skærmen
  • I Gummiænder har vi rettet problemet med, at ænderne kunne sætte sig fast
  • Mulighed for op til 20 sten i Stepstone på WizeFloor GO og der er tilføjet lyd, når der vælges sten
  • Forbedret respons når man vælger knapper i Bomb the Pirate, Jewel Packer og Dungeon Jump
  • Forbedret oplevelse når apps kører på iPad


Hvordan opdaterer jeg softwaren?

For at opdatere softwaren skal du trykke på knappen “Opdatering tilgængelig” i din gulvmenu og følge instruktionerne. Du kan også finde et link til softwaren i vores hjælpesektion.