Case: Ældrepleje / Demenscentre

Demens-Centrum: WizeFloor hjælper demente med strategier til hverdagen

Mange demente oplever, at de pludselig ikke kan finde vej, huske og mister derfor overblikket. WizeFloor er et redskab til at hjælpe demente med at indlære strategier for, hvad de skal gøre ved uoverskuelige situationer. I hjertet af Aarhus ligger DemensCentrum, som er et center for demente og deres pårørende. I centret er der et helt lokale kun til WizeFloor, og det interaktive gulv bliver brugt dagligt. 

Borgerne efterspørger WizeFloor, fordi gulvet bliver brugt på en meningsfuld måde, som kan overføres til borgernes oplevelser i hverdagen.  Det fortæller Ergoterapeut og ansat i Trænings- og rehabilitetsenheden i DemensCentrum Anne Maj Bonde Schmidt og demensfaglig konsulent Anders Kristian Andersen. De siger, at WizeFloor-lokalet er et rum fyldt med successer.

Siden 2014 da centret blev oprettet, har DemensCentrum haft et WizeFloor. Her træner borgerne i hold, som er sammensat efter niveau og diagnose. WizeFloor er et redskab til at indlære hos borgerne uden nødvendigvis at befinde sig ude i den virkelige verden. Særligt er WizeFloor ideelt til at træne strategier. For en dement er det vigtigt at have nogle strategier, som han eller hun kan bruge i hverdagslivet. Det kan eksempelvis være en ny rute, som borgeren skal lære at kende. Her er en af indlæringsmetoderne for borgerne at danne sig et pejlemærke.

WizeFloor er godt til at træne forskellige kognitive funktioner og i forhold til at indlære nogle strategier gennem de forskellige aktiviteter, som man derefter kan overføre til hverdagslivet, fortæller Anne Maj Bonde Schmidt.

Når en borger laver pusle spil på WizeFloor’et hjælper Anne Maj Bonde Schmidt og Anders Kristian Andersen borgerne med at danne sig et pejlemærke i puslespille. Det kunne for eksempel være et dyr på billedet, hvor borgerne skal orientere sig om, hvor dyret befinder sig på billedet. Er det til venstre eller højre? Eller et det i toppen eller bunden af billedet? Borgerne behøver ikke at have et overblik over hele puslebilledet. Når borgerne tager sig et pejlemærke, så er de sikre på noget af billedet. 

Disse pejlemærker kan borgeren overføre til hverdagslivet, som eksempelvis en ny rute i byen. Her kan borgeren også tage nogle pejlemærker på den nye ture. Hvis borgeren skal fra hvoedbanegården i Aarhus til Magasin, kan et af pejlemærkerne være Salling. DemensCentrum bruger altså WizeFloor til at give borgerne nogle strategier, som de kan bruge i hverdagen. 

Hjælper borgerne med at overskue

WizeFloor bliver også brugt til, at lære borgerne at tackle de problemer, som kan opstå, når man er blevet ramt af demens. Nogle gange beder Anne Maj borgerne om at træde ud og væk fra gulvet for, at borgerne kan danne sig et overblik over spillet og trække vejret dybt.

Når de oplever vanskeligheder i hverdagen, og der er noget, der bliver svært eller driller dem. Så skal de lige stoppe op, trække vejret dybt og prøve igen. Det er en vigtig strategi, når man har de kognitive vanskeligheder, som de har. For det vil gå galt. De vil komme til at stå og ikke kunne huske, hvad det er, de er gået efter. Men hvis de har lært at træde væk fra gulvet, tælle til tre og trække vejret, så dukker det glemte tit op for dem, eller de falder til ro. Det handler om at lære dem ikke at blive opkørte, kede af det eller vrede, når tingene mislykkedes, for tingene vil mislykkedes og blive sværere, når man har en demenssygdom, forklarer Anne Maj Bonde Schmidt.

WizeFloor er oplagt at bruge til at indlære strategier og få planlagt for borgerne, hvordan de vil løse de problemer, de møder i hverdagen. Faktisk kan WizeFloor’et bruges til at overføre de fleste vanskeligheder, som demente kan få og træne strategier ud fra disse, fortæller Anders Kristian Andersen.

WizeFloor kan bruges til at træne hukommelse og genkendelse

Gennem de mange forskellige spil, som WizeFloor tilbyder, bliver borgerne blandt andet trænet i planlægning, hukommelse, koncentration, reaktionsevne, orientering, deres sprog og sociale kompetencer. Personalet kan graduere i spillenes sværhedsgrad, så de passer til de forskellige niveauer, som borgerne befinder sig i. Derudover kan de ansatte selv oprette spil eller bruge og justere i de spil, der allerede ligger på WizeFloor-appen.

DemensCentrum bruger også WizeFloor til at bringe borgernes omgivelser i spil. Det kan være et billede fra en gåtur, en ferie eller en julefrokost, der bliver brugt til puslespil. Træningen tager ofte udgangspunkt i borgernes interesser. 

Vi laver quizzer af alle afskygninger. Hvis der er en, der interesserer sig for rockmusik, laver vi en quiz om rockmusik. Mange af borgerne synes, at quizzer om almen viden er spændende. Langtidshukommelsen er bevaret i de tidlige faser af en demenssygdom, og de får mange succeser, når de er gode til almen viden, fortæller Anne Maj Bonde Schmidt.

På WizeFloor’et træner de også sprog og ordmobilisering ved stavespil, hvor borgerne skal sætte bogstaver sammen til ord. Her er bogstaverne placeret i alfabetisk orden rundt på gulvet. 

Der er en opgave i, at borgerne arbejder i gruppe, og at man i gruppen skal skiftes. Og en opgave i, at der er en, der træder frem. Borgerne skal altså arbejde sammen og kan spørge hinanden, når der er brug for hjælp, men også være stille, når de andre har en opgave på gulvet, fortæller Anne Maj Bonde Schmidt.

Der ligger desuden også en masse øvelser for borgerne i at arbejde sammen i en gruppe og derefter snakke om, hvordan det var at arbejde sammen. 

Vedligeholdelse og mestringsstrategier

Hvert halve år tester DemensCentrum deres borgere i en MoCA-test, som viser, hvor ressourcestærk borgeren er, og hvor borgeren har nogle begrænsninger. Centrets opgave er dernæst at finde ud af, hvordan borgernes ressourcer kan vedligeholdes og blive brug til at udvikle nogle strategier.

Her understreger Anne Maj Bonde Schmidt og Anders Kristian Andersen, at WizeFloor ikke bliver brugt til at få borgerne tilbage til, hvor de tidligere var, for det er ikke muligt, men de bruger WizeFloor’et til at arbejde med strategier og vedligeholde borgeren i sin kunnen. 

Måske kan man forbedre for borgeren på nogle få parametre, men ellers er vi glade, hvis MoCA-testen ud, som den gjorde for et halvt år siden, afslutter Anne Maj Bonde Schmidt.