Seneste nyt om

WizeFloor

WizeFloor Premium 2.0 tilgængelig!

Det er med stor fornøjelse, at vi kan præsentere den nye version af vores Premium-pakke.

Denne version indeholder en ny app Dungeon Jump samt en lang række forbedringer og fejlrettelser i de øvrige applikationer.

Dungeon Jump

I den nye app Dungeon Jump skal man hoppe fra sten til sten på gulvet for at træne stavning eller hukommelse. Det gælder om at finde nøglen og åbne skattekisten, og det er muligt at være op til tre spillere, der på skift løser opgaverne. Man kan konkurrere på både score og tid imod andre grupper rundt omkring i landet.

Stav til farver

I staveudgaven kan du øve dig på at stave ord ved at hoppe fra sten til sten. Når alle ord er stavet, dukker nøglen op og skattekisten kan åbnes.

Det er muligt at lægge egne ord, billeder og lyde ind, så hvis du hellere vil stave børnenes navne, træne tabeller eller sammensætte kemiske formler, så kan det også lade sig gøre. Baggrunden kan også ændres fra vand til gift og lava, så det er med at passe på, for jorden kan være giftig.

Stav farver

I huskeudgaven handler det om at huske sekvenser. Den første spiller starter med at hoppe ud på en sten og tilbage til basen. Den næste spiller skal herefter huske den sten og tilføje en ny til sekvensen og så fremdeles. Når spillerne når målet på f.eks. en sekvens af ti, dukker nøglen op, og skattekisten åbnes.

I denne udgave er det muligt at lægge egne billeder og lyde ind på stenene, så hvis du hellere vil have billeder af børnene i børnehaven eller logoer fra fodboldhold, er det også muligt.

Husk dyr

Jewel Packer og Bomb the Pirate

I Jewel Packer er det blevet muligt at uploade billeder til både vognene og kisterne, hvilket åbner op for nye spiltyper. F.eks. kan man lave et spil, hvor det gælder om at vælge hvilke verdensdele forskellige lande er i. Det er også blevet muligt at ændre baggrundsmusikken, hvis du gerne vil skabe en anden stemning i spillet.

Sorter lande

Bomb the Pirate har fået opdateret brugergrænsefladen, så det nu er muligt at se point og tid, imens spillet er igang.

Bomb the Pirate

Sidst men ikke mindst er det blevet muligt at konkurrere imod andre grupper i begge apps.

Installation

Hvis du allerede har et Premium-abonnement, så hold øje med ”Opdatering tilgængelig”-knappen på din gulvmenu. Klik på knappen og følg instrukserne.

Vær venligst opmærksom på, at du først skal have installeret den seneste WizeFloor Windows software.

Hvad er et Premium-abonnement?

Premium er et abonnementstilbud, som er et tillæg til Basis-abonnementet. Med et Premium-abonnement får du en række ekstra fordele:

  • Adgang til Premium apps
  • Tidlig adgang til nye apps, som vil blive del af Basis-abonnementet på et senere tidspunkt
  • Mere serverplads til lagring af aktiviteter

Hvis du vil vide mere, så kontakt os for flere oplysninger.