Jeg er tysklærer for et lille hold hørehæmmede elever, 7. kl. på Møllevangskolen i Århus. Vi arbejder jævnligt med de 3 hjælpeverber, men det er godt nok svært at huske!
Jeg startede timen med at skrive bøjningerne på tavlen. Eleverne hjalp mig, så godt de kunne. Det var svært. Under skrivningen repeterede jeg reglerne for personendelserne og reglerne for stærke verber i nutid.
Da alle 3 bøjninger i nutid stod på tavlen, forsøgte eleverne at huske dem uden at se på tavlen. De fremsagde hvert verbum under stort besvær, men de huskede de fleste nu.
Så viskede jeg verberne ud, men lod stedordene stå. Nu var det eleverne tur til at skrive verberne. Dette blev gjort gentagne gange, indtil de var korrekt bøjet. I sidste runde lykkedes det dem at skrive alle verber korrekt!
Så gik vi til Vidensbrønden. Undervejs skete det mærkelige, at eleverne må være dumpet i et hukommelseshul, for da jeg blændede op for det første spil, kunne de overhovedet ikke kombinere et eneste stedord med det korrekte verbum, endsige skelne et stedord fra et verbum!
Vi begyndte med brikspillet. Her har jeg lavet et spil, hvor man først vælger et stedord, og herefter skal man vælge det korrekt bøjede verbum. Jeg måtte repetere regler igen, og vi kom langsomt i gang med spillet. Efterhånden kørte det og i sidste runde spillede eleverne det næsten fejlfrit.
Herefter spillede vi quiz. Her har jeg lavet et spil, hvor stedordet automatisk kommer, og der er derefter 2 valgmuligheder. Dette spillede eleverne med kun ganske få fejl.
En anden gang vil jeg nok begynde med quiz, da det er en fordel at begynde med begrænsede valgmuligheder. Brikspillets mange valgmuligheder var en forvirrende start.
