Seneste nyt om

WizeFloor

To nye apps – Forhindringsløb og Musikkassen – er tilgængelige

Vi er glade for at kunne frigive en opdatering til WizeFloor i dag med to nye apps, Forhindringsløb og Musikkassen, samt forskellige andre forbedringer i softwaren.

FORHINDRINGSLØB

Forhindringsløb

I Forhindringsløb kan 1 til 4 spillere spille sammen om at klare forskellige forhindringer. Hver spiller indtager hver sin løbebane på gulvet og løber på stedet. Herefter kommer der forskellige genstande imod spillerne såsom insekter, muldvarpe, fodbolde, bananer og meget andet. Nogle genstande giver bonuspoint mens andre fratrækker point, så pas på hvad du træder på. Til sidst gøres point op og spillerne kan komme på resultattavlen med deres fælles score.

Der er forskellige muligheder tilgængelige, hvis du gerne vil lave dit eget spil. Du kan f.eks. lave dine egne forhindringer, indstille antal spillere samt spillængde og hastighed.

MusikKASSEN

Musikkassen

Musikkassen er en simpel lille app for de små børn og til sanserum. App’en kan spille baggrundsmusik, og spillerne kan aktivere forskellige lyde ved at trykke på en række billeder på gulvet, hvorefter der vises en sjov animation.

Der er god lejlighed til at lave dine egne spil, da du kan uploade dine egne lyde og billeder, hvis du vil arbejde indenfor et bestemt emne.

Andet

  • Vi har lavet en lille rettelse i Sansesti, hvor skyggen på loftudgaven af WizeFloor skyggede for skildpadden til sidst.
  • Vi har også lavet en tilstand til social distancering, hvor du kan deaktivere spil, hvor spillerne kommer tæt på hinanden. Denne kan aktiveres ved at redigere din gruppe som administrator og klikke i boksen “Aktiver social distancering” og “Gem gruppe”. Herefter aktiveres tilstanden automatisk næste gang du åbner menuen på gulvet.

Hvordan opdaterer jeg softwaren?

For at opdatere softwaren skal du trykke på knappen “Opdatering tilgængelig” i din gulvmenu og følge instruktionerne. Du kan også finde et link til softwaren i vores hjælpesektion.