Der har ikke været så mange opdateringer på det sidste, men det betyder bestemt ikke, at der ikke er sket noget med Vidensbrønden.
Vi har bl.a. haft fokus på at tilpasse Vidensbrønden til de yngre børn i dagtilbud, hvilket har været en rigtigt spændende proces, hvor vi har samarbejdet med dagtilbud om at udvikle og tilpasse apps gennem en række workshops og interviews. Et konkret resultat er app’en Balloner, som vi har udviklet i samarbejde med Skejby/Vorrevang dagtilbud i Aarhus.
Disse forbedringer vil også komme vores kunder på skoleområdet til gode og bliver tilgængelig i den næste version af softwaren, som er lige på trapperne.
Vi har desuden lanceret en helt ny version af vores hjemmeside Vidensbrønd.dk, hvor vi har fokuseret meget på, at det skulle være mere overskueligt at besøge hjemmesiden med forbedret layout, flere billeder osv.
De næste måneder vil desuden byde på forskellige præsentationer og messeaktivitet, hvor vi glæder os meget til at komme ud at vise de nye muligheder på gulvet. Torsdag deltager vi i Digitaliseringsmessen i Odense, hvor vi deler en stand sammen med Redia. I næste måned afholder vi workshops, når Solutors holder deres Visionsdage i henholdsvis Brøndby og Aarhus, og I november vil vi være at finde med den mobile Vidensbrønd på Uddannelsesforum i Bella Centeret sammen med Solutors.