Seneste nyt om

WizeFloor

Nyt Storyteller spil tilgængeligt

Version 4.1 af WizeFloor softwaren er blevet gjort tilgængelig i dag og indeholder en ny app kaldet Storyteller til alle vores Standard- og Premium abonnenter. Der er også nye muligheder i Pong og Gummiænder for alle abonnementtyper.

Storyteller

Storyteller er en ny applikation, der kan bruges på mange forskellige måder. Den kan bruges til at lege eventyr på gulvet som en form for avanceret fortællertæppe. Det er muligt at lægge eget baggrundsbillede, musik og video ind samt lave en række effekter såsom lydeffekter, skrabelag, spor af elementer, sceneskift med mere.

Vi har i denne version lavet eventyret om de tre bukkebruse som eksempel på, hvad Storyteller-appen kan bruges til. Her kan børnene krydse broen over til det grønne græs. Det er muligt at aktivere forskellige lydeffekter samt starte en oplæsning af eventyret.

Storyteller

Appen kan også bruges til mere generelle præsentationer f.eks. en tidslinie med forskellige historiske fakta.

Applikationen er udviklet sammen med pædagoger og børn hos Gilbjerg Børnehuse på Nordsjælland.

Gummiænder, Pong, Gulvtastatur og Gulvmenu

Vi har i denne version haft fokus på at omskrive nogle af vores ældre applikationer til ny webteknologi. Det gør, at applikationerne nu kan afvikles på mobile enheder. Det drejer sig om spillene Gummiænder, Pong, Gulvtastatur og vores gulvmenu.

Omskrivningen har givet anledning til nye muligheder. I Gummiænder er det f.eks. nu muligt at udskifte gummiænderne med egne elementer.

Gummiænder

I Pong er det blevet muligt at udskifte grafikken på bat, bold og baggrund.

Pong

ATRACK

ATrack er softwaren, der muliggør touchfunktionen på gulvet. Vi har forbedret denne kraftigt i den nye version og tilføjet mulighed for automatisk kalibrering samt nye kameraer. Bare tryk CTRL+S i WizeFloor softwaren og gulvet er kalibreret på 3 sekunder. Vi har også rettet nogle fejl, så softwaren er bedre og mere stabil end nogensinde.

Vi ruller den nye version ud på vores forskellige installationer efterhånden. For at opgradere allerede nu til den nye version, skal dette ændres manuelt i indstillingerne. Tryk CTRL+I, vælg avanceret, sæt kamera til “OpenNI” og tryk “OK”. Genstart herefter softwaren og tryk på CTRL+S for at udføre den første kalibrering.

Andet

Ud over ændringerne ovenfor er der en lang række andre rettelser og forbedringer:

  • Offline-tilstanden er blevet forbedret, og det er nu muligt at skifte til denne, hvis internetforbindelsen ikke er tilgængelig.
  • Aktiviteterne under “Ny aktivitet” er nu grupperet efter type.
  • Det er muligt at se, hvilke foldere en aktivitet er i.
  • Der er kommet en “Slet fra mappe” mulighed, så du ikke kommer til at slette en aktivtet ved en fejl.
  • Forbedret “WizeWall” funktion med mulighed for at se resultater.
  • Mulighed for at indstille ventetider i start og slutning af Puslespillet.
  • Det kan nu vælges, om sange skal vises tilfældigt i Klaver.
  • Forbedringer til fjernstyring fra mobile enheder.

Installation

Hvis du vil opdatere Windows-softwaren, skal du holde øje med knappen “Opdatering tilgængelig” i din gulvmenu. Klik på denne knap og følg instruktionerne.