Seneste nyt om

WizeFloor

Nye apps Fiskespil og Geometrix er nu tilgængelige

Så er vores nye opdatering til WizeFloor klar! Denne gang med to nye apps, Fiskespil og Geometrix, samt en lang række forskellige forbedringer i softwaren inklusiv billedsøgning.

Fiskespil

Fishing

Fiskespil er en klassiker på interaktive gulve, og nu har vi også lavet et på WizeFloor, som kommer i to variationer. Den første variation handler om at fange fisk og få den bedste score som hold. Spillet kan f.eks. bruges sammen med en lang pind til specialundervisning. I den anden er fokus på sanseoplevelsen, hvor man kan gå rundt blandt fiskene, der svømmer væk, når man kommer for tæt på.

Det er som sædvanligt muligt at sætte sit eget præg på spillene ved at udskifte baggrundsbillede og musik samt ændre indstillinger såsom tid og hastighed.

Spillene er udviklet i samarbejde med vores japanske partner Relax’Creation og NHK.

Geometrix

Geometrix er en gammel kending, der nu kommer tilbage i nye klæder baseret på moderne teknologi. Formålet med app’en er at løse geometriopgaver ved at placere objekter på gulvet, og lave figurer, der opfylder forskellige kriterier såsom antal sider, areal, ligebenethed osv. Det er muligt at lave sine egne spil med nye opgaver i vores app.

Geometrix

Billedsøgning

En ofte efterspurgt funktionalitet har været billedsøgning ved oprettelse af spil. Vi er glade for at kunne opfylde ønsket i denne version, hvor det er blevet nemmere end nogensinde at oprette sine egne spil til WizeFloor. Tryk blot på “Søg” knappen ved et billedfelt, indtast et søgeord og vælg det ønskede billede. Vi søger kun i royalty-frie billeder i god kvalitet.

Billedsøgning

Andet

  • Det er blevet nemmere at lave sine egne forhindringer i Forhindringsløb. Man kan bl.a. vælge, om forhindringen giver plus, minus eller ingen point, hvilket åbner op for at bruge app’en til en lang række forskellige nye læringsspil.
  • WizeFloor GO kan nu automatisk kalibrere, når enheden bliver flyttet op eller ned. Derudover er genkendelsen af hænder og fødder blevet forbedret.
  • Skak-spillet er fjernet fra softwaren, da Flash, som spillet er bygget med, ikke længere understøttes af Adobe.
  • iOS app’en er fjernet fra App Store, da alle funktionaliterne i redigeringsprogrammet nu kan tilgås direkte i en hvilken som helst browser på WizeFloor.com/app.

Hvordan opdaterer jeg softwaren?

For at opdatere softwaren skal du trykke på knappen “Opdatering tilgængelig” i din gulvmenu og følge instruktionerne. Du kan også finde et link til softwaren i vores hjælpesektion.