Seneste nyt om

WizeFloor

Erfaringsblog for Vidensbrønde

Skærmbillede 2012-03-03 kl. 09.08.10

Her ses elever fra 5.A på Møllevangskolen spille Stepstone.

Mit navn er Gitte Dirkov Molbæk. Jeg er lærer og medievejleder på Møllevangskolen i Århus. Jeg har siden 2006 haft fornøjelsen af at være involveret i arbejdet med den kælderbaserede vidensbrønd.

At være den eneste skole i Danmark – ja i verden, der har en vidensbrønd kan godt være noget ensomt, så jeg glæder mig over at at der nu etableres vidensbrønde på mange andre skoler rundt omkring i landet. Vi ser på Møllevangskolen stort potentiale i, at lærere og elever kan dele spil med andre skoler, men vi savner en platform, hvor lærere og andre involverede og interesserede kan udveksle ideer og erfaringer om brug af vidensbrønde pædagogisk og didaktisk. Det er tanken, at netop denne blog skal bruges til det. Her kan man skrive lidt om nogle spændende undervisningsforløb hvor vidensbrønden har været inddraget, kommentere på hinandens indlæg, lægge fotos og video ind osv.

For at få gang i bloggen vil jeg stille et spørgsmål, som jeg håber I kunne tænke jer at blogge lidt om.

Hvordan blev vidensbrønden introduceret for lærerne på jeres skole?